Er din stilling blevet afskaffet?

Nyhederne i dag fortæller om nedskæringer hos Novo. Er du berørt af en fyringsrunde i din virksomhed, så er det nu du skal vælge! Du kan vælge at lægge dig ned under dynen og skælde ud til højre og venstre – for hvor er det uretfærdigt! Det kan være udemærket at gøre en dag eller to, så du kommer af med smerten, men i det lange løb er det et dårligt valg.

Vælg istedet at sige Tak! Tak til nye muligheder! Vælger du at denne vej, så åbner du dig selv op og er åben overfor nye muligheder. Lyt til dig selv – Stil dig selv dette spørgsmål: Hvis jeg kunne lave lige det jeg har lyst til, hvad ville det så være?” Reflekter over spørgsmålet til du kan mærke, at svaret er det helt rigtige for dig.

Næste vigtige spørgsmål er nu “Hvad skal der til for at jeg kan lave …” Måske er det omskoling? Nedjustering af dit lønkrav for en periode? Frivilligt arbejde, eller arbejde i et vikariat, mens du samler erfaring? Flytte – fordi arbejdet findes i en anden del af landet? Eller måske er jobbet lige om hjørnet – du har bare aldrig tænkt i de baner?

Vær åben overfor hvad du kunne tænke dig, lyt til den indre stemme og begynd at undersøge dine muligheder. Udnyt ventetiden, indtil du finder det næste perfekte arbejde, ved at tage kurser og vikariater og tro på, at det nok skal lykkes for dig.

Jeg ønsker dig held og lykke med jobsøgningen

Lotte

Lotte Vesterli
www.vesterli-coaching.dk
Hent min folder om effektiv læsning på
www.vesterli-coaching/bibliotek
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.