Nyhedsbrev

Nyhedsbrev Juni 2014

Tips og inspiration til mere bevægelse i din hverdag

Sommeren er kommet og med den de lange lyse dage. Måske oplever du – ligesom så mange andre – at det nu er  nemmere at komme i gang med at dyrke motion. Sikkert fordi dagene føles længere og måske føler du også, at du har mere energi.

 

Samtidig hører vi igen og igen, at det er vigtigt at være aktiv og at bare en halv times motion/aktiv bevægelse kan være med til at forebygge diabetes, brystkræft,  forhøjet blodtryk, depression, demens, stress og overvægt m.m.

 

Har du lyst til at få mere bevægelse ind i din hverdag, så kan du læse hele nyhedsbrevet her og få  en række træningstips og ideer til inspiration.

 

Nyhedsbrev maj 2014

Mobning påvirker dig langt op i livet

Langfredag blev der sat fokus på følgerne af mobning med offentliggørelse af en engelsk undersøgelse fra King’s College i London. Undersøgelsen er foretaget over mere end fire årtier. Se hele indlægget her.

Nyhedsbrev April 2014

Vend den frustrerende situation om!

Tingene går ikke altid helt som vi kunne ønske os, men så kan vi gøre vores bedste til at udnytte situationen til vores fordel. Denne måneds nyhedsbrev handler netop om hvordan vi kan vende en frustrerende situation og få noget godt ud af den. Læs hele indlægget her

Nyhedsbrev Marts 2014

Overvældet?

Er du overvældet af de daglige opgaver? Måske bliver din chef ved med at læsse opgaver over på dig? Hjemme skal der købes ind, vaskes tøj, hentes børn… Du har sikkert en liste over opgaver – og for rigtig mange af os er denne liste ofte lang og uoverskuelig.

Nu er det vi ofte glemmer det her med at holde pauser og bare tænke på ingenting!

Vi ved det godt – har hørt det flere gange før, men lige meget hjælper det!

Men prøv at stoppe op, mærk efter hvordan du har det inde i dig selv lige nu, i dette øjeblik. Hvilken følelser dukker op? Føler du dig udmattet, stresset, ufokuseret, glemsom, overvældet… ? Sæt ord på ,og skriv ordene ned.

Nu har du noget helt konkret, du kan arbejde med for at få det bedre med dig selv. Prøv denne lille øvelse, som du nemt kan lære. Begynder du at bruge denne teknik bare 5 minutter hver dag, bliver den hurtig en vane, der kan hjælpe dig til at blive mere afslappet og mere fokuseret. Prøv øvelsen og læs hele indlægget her

Nyhedsbrev Februar 2014

Klar Start Parat

Vendt lidt – siger vi ikke normalt Klar Parat Start?

Det er nemt at gå i Klar Parat Start fælden. Du har en opgave, der skal løses, har sat dig et mål og går nu i gang med at forberede og forberede og forberede… Vi taber rigtig meget tid på forberedelse, laver lister og prøver at forudse alle forhindringerne, der kan opstå undervejs.

Virkeligheden er, at uanset hvor meget du forbereder dig, vil du aldrig være i stand til at planlægge dig ud af alle uforudsete ting!

Vi har nok alle prøvet det på et tidspunkt. Hvis vi inderst inde syntes, at opgaven er svær eller kedelig, er det specielt let at gå i fælden og udskyde opgaven igen og igen. Vi dulmer vores samvittighed med at planlægge helt ned i de små detaljer i stedet for at komme i gang.

Det handler selvfølgelig ikke om at løse opgaven helt uden en overordnet plan. Hvis vi gør det, kan vi ende med at bruge alt for meget tid. Her kommer Klar Start Parat modellen ind i billedet. Prøv den på dit nuværende mål, eller næste gang du starter på en ny større opgave.

Klar Start Parat modellen

Lad os tage udgangspunkt i et klassisk mål, nemlig vægttab.

·      Klar: Her fastsætter vi målet for opgaven og laver en overordnet plan.

Mål: Den 1. Juni 2014 kl. 12.00 vil jeg have tabt 5 kg.

Nu skal der lægges en plan, denne involverer at finde en kur jeg kan overholde, og et motionsprogram. I stedet for at vente med at gå i gang til kuren er fundet, er det tid til at starte.

·      Start: Så snart du har dit mål og en overordnet plan, går du i gang. Tag de første skridt til at få løst din opgave

I vægttabs eksemplet kigger jeg på mine nuværende spisevaner. Er der noget her som jeg nemt kunne skære fra? Og jeg starter med lidt enkel motion som en kort gå tur hver dag.

·      Parat: Arbejd videre med din plan, justerer planen løbende og implementerer det nye i din daglige tiltag.

I vægttabs eksemplet, vil jeg så snart jeg har fundet min kostplan starte på denne. Det samme gælder for motionsprogrammet. Undervejs er jeg opmærksom på, om jeg har valgt det rigtige. Bliver jeg ekstra træt ved at følge min diæt? Er det hårdt at komme af sted på løbeturen fordi knæene brokker sig? Jeg vælger at lytte til min krop og justerer løbende. Skifter måske til et andet kostprogram, begynder at svømme, …

 

Ved at følge Klar Start Parat modellen når vi ofte resultatet hurtigere og mere effektivt. Der er mindre risiko for at give op undervejs, fordi der i denne metode er indbygget en løbende justeringsmulighed. 

Hvilken mål har du for i år, som du ikke er kommet i gang med? Kig på det og se om ikke Klar Start Parat modellen kan sætte skub i dit projekt.

Del gerne dine erfaringer på min Facebook side www.facebook.com/vesterlicoaching

 

Nyhedsbrev januar 2014

Sæt mål du ønsker at opnå

Det er vigtigt, at du sætter mål, du ønsker at opnå inderst inde. Dette er det første og vigtigste skridt du kan tage for at nå dit eller dine mål i år. Der findes flere måder til at opnå klarhed over vores inderste ønsker. En måde er at sætte sig ned uforstyrret og skrive løs, mens du besvarer et enkelt spørgsmål.

”Hvad ønsker jeg inderst inde at opnå i år?”

Denne øvelse kan du udføre alene når du har en stund for dig selv. Hele øvelsen er beskrevet her:

Du starter med at tage ca. 20 minutter til dig selv, på et tidspunkt hvor du ved du kan være uforstyrret.

Tag et stykke papir og en blyant. Sæt en timer på 10 minutter og begynd at skriv alle de ord ned som dukker op. Skriv kun enkelte nøgleord eller meget korte sætninger. Målet her er, at få alle de ting  med der dukker op. Glem alt om strukturering, analysering og bedømmelse af det du skriver. Jo hurtigere du skriver, jo mere frakobler du din logiske hjerne og kommer frem til dine inderste ønsker.

Er du stadig godt i gang med at skrive når alarmen lyder, kan du bare skrive videre. Timeren er med til at få dig startet.

Nu kan du gennemgå, det du har skrevet. Læs det skrevne igennem, læg mærke til hvilke ord eller overordnede emner, du reagerer mest positivt på og marker disse.

Nu har du sikkert en mindre liste, som du ønsker at afkorte yderligere. Dette kan gøres ved at skrive alle ønskerne i listeform. Tag første punkt og stil dig selv følgende spørgsmål: ”Vil jeg hellere lave dette end nr. 2 svar?” ”Vindersvaret” går videre og du spørger ”vil jeg hellere lave dette end nr. 3?” Fortsæt gennem hele rækken af svar.

Når du er færdig med første gennemgang, fortsætter du med det næste svar på listen, men springer det svar over, som nu har fået førstepladsen. Det svar har nemlig vist sig, at være det du allerhelst vil lave. Gennemgå alle svarene på denne måde, til du har fundet det antal mål du ønsker at arbejde på i år. Samtidig vil du have opnået en prioritering af, hvor stærkt du ønsker at opnå de enkelte mål.

Antallet af mål du ønsker at arbejde på bestemmer du selv. For nogle er det 1 mål, for andre 5 eller flere. Måske ønsker du at arbejde med 1 mål til du har opnået dette og derefter tage fat i et nyt. Du ved sikkert, hvad der virker bedst for.

Når du har besluttet dig for hvilket mål, du ønsker at opnå i år, kan du nu sætte mål for 2014. Et godt, velformuleret mål er SMART mål. SMART står for Specifikt, Målbart, Aktions orienteret,  Realistisk og Tidsbestemt.

Læs målet igennem og sikre dig, at du har fået præciseret målet korrekt. Et præcist mål kan være ”Den 15 maj 2014 kl. 12.00, vil jeg have tabt mig 5 kg”. Dette mål er specifikt (5 kg), Målbart (5 kg pr 15 maj), Relevant (jeg ønsker tabe de ekstra kg, jeg har taget på), Tidsbestemt (15. Maj kl. 12.00), opnåeligt (1,1 kg om måneden er realistisk). 

Mange der laver et nytårsfortsæt, glemmer eller opgiver efter et par uger. Hvis du skriver dit/dine mål ned og deler dem med andre, øger du chancen for at opnå dit mål med mindst 50%. Du er velkommen til at dele dit eller dine mål på min facebookside www.facebook.com/vesterlicoaching

 

Nyhedsbrev december

Jul uden stress

December er snart over os. Det er ofte en måned med mange aktiviteter, for udover alle juleforberedelserne, er der også juleafslutninger, julefrokoster og ikke mindst, vil vi gerne have tid til julehygge.

I december er der mange der føler sig pressede. Vi føler, vi skal kunne det hele, føler at andre bare har styr på det – Så hvorfor kan jeg ikke også have styr på det hele? Det vi ikke ser, er det stress der ofte ligger bagved, at alt skal se ”perfekt ud”.

Hvad er det vigtigste for dig i forhold til julen? Hvad får dig til at glæde dig og nyde julehyggen sammen med familien? Find en stille stund, sæt dig i den gode stol med et stearinlys tændt og en varm drik. Tænk nu over følgende sætninger:

  • Hvis julen var perfekt for mig så ville den forløbe således …
  • En jul uden stress ville se således ud …
  • Det julehygge betyder for mig er…
  • De mennesker, jeg vil prioriterer at være sammen med er …
  • En god december forløber sådan her …
  • Det der er vigtigst for mig er …

Hvad er det vigtigste for dig, for at din jul bliver god? Skriv det ned. Husk at du valgmuligheden, at sige fra og være dig selv nærmest. Sæt dine egne normer for, hvordan du ønsker din jul, sammenlign ikke med andre. Det du ønsker dig af julen, er nemlig det helt rigtige for dig. Inddrag gerne din nærmeste familie i processen og afstem jeres forventninger.

For mig er det helt klart mine børn, der er i centrum. Der skal være tid til hyggelige stunder sammen. Være pauser, hvor vi bare kan slappe af og nyde det er jul. Vi valgte for længe siden, at enten 1. eller 2. juledag  tilbringes for os selv. På denne måde har vi både kunne nyde julen fuldt ud og samtidig have tid til at slappe af sammen. I løbet af december planlægger vi også tider ind, hvor vi julehygger, spiller spil og spiser æbleskiver.

Julekalender:

I år har jeg valgt at lave en gratis julekalender ”jul uden stress”. Her får du 24 praktiske tips fra 1. – 24. december. Jeg kommer med tip til planlægning, ideer til nem julehygge, afslapningstips med mere, så du kan holde en jul uden stress. Har du lyst til at modtage julekalenderen, skal du tilmelde dig via min hjemmeside www.vesterli-coaching.dk.

Et af de første tips, er bygget op over temaet planlægning. For det kan svært at nå det hele, specielt hvis du også har mindreårige børn. Ved hjælp af lidt planlægning og ved at starte i god tid, er det muligt at nå det hele – i nogenlunde fred og ro.

Jeg starter altid julemåneden med at lave en liste over de ting, der skal nås i løbet af måneden. Herefter prioriterer jeg listen; Noget er vigtig, som at købe julegaver til mine børn. Andet er mindre væsentligt, eks. kan jeg vældig godt lide at bage julesmåkagerne selv. Når jeg det ikke, kan der købes gode småkager i handelen.

Jeg sætter samtidig ”sidste frist” datoer. Nogle af disse datoer er vigtige som eks. afsendelse af julekort og pakker, så de stadig kan nå frem inden jul. Andre datoer vælger jeg, så jeg ikke skal nå det hele i sidste øjeblik.

Den sidste kolonne er til kommentarer, det kan være at fastlægge en julegaveindkøbstur med min mand. Uddelegering af opgaver m.m. Husk her muligheden for at uddelegerer mad, indkøb af mandelgave m.m. Specielt hvis du står for juleaften eller julefrokosten.

Når du laver din liste, så husk muligheden for at købe risengrød, småkagedej m.m. hvis du ikke har lyst til at lave det hele selv. Det er vigtigt at huske, at vi alle sammen er forskellige. Sæt dine egne normer for, hvordan du ønsker din jul, sammenlign ikke med andre.

Når først listen er lavet, så sæt datoer for, hvornår du ønsker, at have de forskellige ting gjort.  Spred så meget som muligt ud over hele måneden. Nogle ting kan med fordel købes ind allerede her i den første juleuge.  Måske har du nogle tomme kasser stående, som opbevarer dit julepynt resten af året. Disse kan benyttes til at samle gaver, kolonialvarer med mere.

Du kan hente min liste via dette link. Print listen ud og fyld den ud, så den passer til dit behov. Husk at sætte dato’er ind, så du ikke behøver at nå alt i sidste øjeblik.

Ønsker du flere tips, kan du tilmelde dig julekalenderen via min hjemmeside www.vesterli-coaching.dk.

Jeg ønsker dig en rigtig glædelig og stress fri jul

Lotte

 

Nyhedsbrev november

Ønsker du at kunne huske navne? Så læs videre!

Har du nogensinde glemt navnet på én, du står og snakker med – allerede et halvt minut inde i samtalen? Chancen for, at du svarer ja, er tæt på 100% – så velkommen i klubben.

Hvis du ønsker at blive bedre til at huske navnene på de personer, du taler med, så kommer her en metode du kan bruge:

HUSK den person du taler med:

Akronymet HUSK står for

  • Hvorfor
  • Undersøgende
  • Se – Sig – Spørg
  • Komplimentér

Hvorfor ønsker du at kunne huske vedkommende?

Find en årsag til at kunne huske vedkommendes navn. Dette kan være alt fra at kunne huske navnet på din bordherre resten af aftenen til at kunne huske dine kollegaer allerede fra første dag. Uanset om årsagen til, at du ønsker at kunne huske vedkommende, er stor eller lille, er det vigtigt at have en begrundelse for, at du gerne vil kunne huske ham/hende. Vores hjerne vil nemlig kun gøre en indsats for at huske noget, hvis vi har en grund til det.

Hav en undersøgende, nysgerrig tilgang til den person du snakker med. Vær fokuseret på vedkommende og tilstede i samtalen. Er din opmærksomhed andre steder i lokalet eller tænker du på andre ting samtidig, er det svært at huske navne.

De 3 S’er er den egentlige teknik du benytter dig af til at huske navnet. De 3 S’er, Se, Sig og Spørg træder i kraft i den indledende samtale – allerede mens I hilser.

  • SE et billede af personen samtidig med, at du hører navnet første gang. Forestil dig en sjov og anderledes aktivitet eller ting i forbindelse med personen. Lad mig give dig et par eksempler ud fra enkelte navne:
    • Ole: Her ser jeg vedkommende holde en stor Ole Lukøje paraply og tænker på sangen ”Den lille Ole med paraplyen…”.
    • Steen: Vedkommende står på stranden og kaster sten ud i vandet.
    • Mary: Har 2 lam under armen som i sangen ”Mary had a little lamb”.

Et lille tip i denne forbindelse: Du behøver ikke finde på et nyt billede for hver person. Det er faktisk kun godt at bruge det samme billede på alle af samme navn. Gør det så morsomt og fantasifuldt du kan – husk det er ikke meningen, at du fortæller vedkommende om dit billede! Det er dit helt personlige billede, og du kan derfor tillade dig at bruge din fantasi – også selv om tanken måske ikke er helt stueren!

  • SIG navnet højt flere gange i løbet af den første samtale. Dette kan gøres på følgende måde:
    • Når du bliver præsenteret for navnet kan du svare: ”Hej …. ” sig hvad der føles naturligt i situationen – det vigtige er at sige navnet højt.
    • Brug navnet et par gange under samtalen, hvor det falder naturligt.
    • Slut af med at sige navnet igen, når I skilles.
  • SPØRG. Stil spørgsmål – alle kan lide at fortælle om sig selv og det de laver. Dette er en god måde at bruge vedkommendes navn, samtidig med, at du får et mere detaljeret billede af vedkommende. Chancen for at huske navnet øges hermed betydeligt.

Komplimentér: Sidst men ikke mindst, komplimentér dig selv for at kunne huske navnet. Hvad enten du tror på du kan huske navnet eller ej – har du ret! Vi lytter til vores selvsnak – så hvis du tror, at du kan huske navnet, så ønsker dit ubevidste jeg at gøre en indsats for at huske navnet. Dette fremmer igen hjernens aktivitet i forhold til at huske.

Udnyt HUSK teknikken næste gang du er sammen med andre, og mærk hvilken forskel den gør.

Lotte

 

Nyhedsbrev Oktober 2013

Energi

Lørdag deltog jeg i en workshop med Dan Millman, forfatter til ”a peaceful Warrior” som er skrevet over egne oplevelser. Bogen beskriver hvordan en ung, målrettet og egoistisk eliteudøver bliver alvorlig skadet. Sideløbende med den almindelige genoptræning får Dan kontakt til en gammel tankpasser. Her lærer Dan at åbne op for sit indre og være fuldt tilstede i nuet, en viden han udnytter både i dagligdagen og i sin sportsudøvelse.

Jeg vil i dagens nyhedsbrev tage udgangspunkt i Dan Millmanns foredrag, mere specifikt i et af hans hovedbudskaber – nemlig vores energiniveau.

Vi modtager alle løbende energi fra flere kilder, herunder

  • Sund mad og drikke
  • Solen
  • Folk omkring os
  • Moderat motion
  • Vejrtrækning
  • Søvn

Udfordringen er at fastholde energien og udnytte den til det, der er vigtigst for os. Der er nemlig mange ting i hverdagen der får os til at tabe energi, så vi hurtigt føler os trætte og uoplagte.

Flere spørgsmål knytter sig til vores energiniveau. Jeg vil her gennemgå de 3 vigtigste og samtidig videregive Dan Millmanns tips og ideer til at fastholde din energi:

  1. Får du regelmæssig moderat motion?
  2. Får du tilstrækkelig hvile?
  3. Trækker du vejret hensigtsmæssigt?

1. Motion:

Moderat motion er vigtigt. Dette betyder ikke, at du skal begynde at løbe maraton! Den daglige bevægelse i moderat tempo, som lige sætter pulsen op, er fuldt tilstrækkeligt. Motion styrker immunforsvaret, øger energiniveauet, øger vores hukommelse – jeg kunne blive ved. Dyrker du ingen motion i dag, så start med en tur rundt om blokken, gå efter devisen godt – bedre – bedst. Har du mulighed for det, så sæt målet at opnå mindst ½ times  moderat bevægelse hver dag.

2. Hvile:

Får du tilstrækkelig hvile? Det er individuelt, hvor meget der er tilstrækkeligt. De fleste har behov for 6-8 timer. Skal kroppen samtidig bekæmpe sygdom, stress eller lignende, er der typisk behov for mere søvn. Kend din søvnrytme – nogle har nemmest ved at falde i søvn tidligt – andre senere på aftenen. Nogle kan se fjernsyn og arbejde til langt ud på aftenen og stadig falde i søvn. Andre skal være mere opmærksomme på, hvilke aktiviteter de foretager sig om aftenen, fordi visse aktiviteter påvirker deres indsovning og søvnkvalitet.

Få personer kan efter en nattesøvn føle sig frisk hele dagen. Mange oplever derimod,  at hvis de tager et ”powernap”, mediterer eller lignende, er energi­niveauet større resten af  dagen. Flere store amerikanske virksomheder er begyndt at give deres medarbejdere mulighed for en betalt pause midt på dagen og stiller hvilerum til rådighed. Resultatet er højere effektivitet!

Kender du ikke din døgnrytme, så eksperimentér med forskellige variationer. Afprøv hver variation mindst 2 uger af gangen, indtil du kender din rytme. Planlæg herefter din dag og dine aktiviteter ud fra denne rytme.

3. Vejrtrækning:

Både krop og hjerne har brug for store mængder energi for at holde sig i gang. Mange trækker vejret overfladisk eller glemmer helt at trække vejret i kortere perioder. Vi holder ofte vejret i perioder, når vi udfører en opgave – for eksempel udfører en opgave der kræver stor koncentration eller udfører en fysisk handling, som at rejse eller sætte os.

En god ide er også at øve sig i at trække vejret helt ned i lungerne, det er først når luften når helt ned i lungerne at der sker en iltomsætning. Det vil sige at jo dybere og roligere du kan trække vejret, jo større bliver din iltomsætning  og jo mere energi opnår du.

Bliv bevist om din vejrtrækning – hver gang du husker det, så læg mærke til hvordan du trækker vejret, og om du måske er kommet til at holde vejret.

Du kan træne lungernes kapacitet, når du går tur, på følgende måde:

  • Træk vejret ind mens du tager 2 skridt – og ud mens ud tager 2 skridt
  • Træk vejret ind mens du tager 3 skridt – og ud mens ud tager 3 skridt
  • Træk vejret ind mens du tager 4 skridt – og ud mens ud tager 4 skridt
  • Fortsæt til du har taget så mange skridt som muligt på din ind- og udånding.
  • Gentag denne serie mindst 3 gange i løbet af turen
  • Resten af turen finder du en passende rytme for dig – eks. 4 ind – 4 ud

Begynd i dag!

Vælg et punkt ud. Skriv ned hvad du gerne vil opnå og tag det første skridt mod en mere energirig tilværelse.

God fornøjelse

Lotte

Nyhedsbrev September 2013

Lev livet – start i dag

Du er i live – men lever du livet?

Går du igennem livet fokuseret på at overleve fra dag til dag? Måske er din hverdag fyldt med udfordringer som stress, kronisk sygdom, arbejdsløshed, … Det er nemt at lade stå til og lade dagene gå, uden at leve livet fuldt ud.

De gode nyheder er, at vi kan alle ændre på vores situation! Det eneste, der skal til, er en ændring i din tankegang og et ønske om, at der skal ske en forandring – nu!

At ændre på din situation giver dig ikke nødvendigvis det perfekte helbred eller drømmejobbet. Men du kan få mere energi, øget livskvalitet og begynde at få øje på muligheder, som du ikke er opmærksom på i dag.

Trylleformularen hedder at anerkende dig selv – lige nu – lige her! Anerkend dig selv både med de udfordringer, du har i dag – men også for de evner du har. Evner, som måske ikke er synlige, fordi dit fokus i dag er på problemerne. At anerkende sig selv er ikke ensbetydende med at være glad for smerterne, for arbejdsløsheden, for problemerne. Det betyder derimod, at vi anerkender situationen, som den er, og begynder at tage ansvar for vores eget liv.

Du kan vælge at anerkende dig selv, at værdsætte den, du er i dag. Vælger du dette – på trods at de udfordringer du måtte have lige nu – så vælger du at tænke fremadrettet og fokusere på dine muligheder.

Start i dag! Anerkend dig selv hver dag ved at se dig selv i spejlet og værdsætte det du ser – dit ydre såvel som det indre. Værdsæt de ting, du har præsteret i dag, uanset om det blot var en kort tur udenfor din dør. Værdsæt dine omgivelser, værdsæt de ting som du afholdt dig fra, fordi du ønskede det. Og ikke mindst: Værdsæt dig selv – bare fordi du er dig!

I løbet af dagen, når dine tanker går på afveje og fokus igen begynder at være på udfordringerne, kan du lave denne øvelse.  Lav gerne øvelsen med lukkede øjne.
·      Tag en dyb indånding og pust langsomt ud.
·      Tag en ny dyb indånding og mens du ånder ind, så mærk dig selv, som du er tilstede i nuet og bliv bevidst om dine tanker – lige her – lige nu!
·      Tag en ny dyb indånding og mens du ånder ud, giver du slip på alle negative tanker, alle smerter, bekymringer, alle de ting der måtte påvirke dig lige her – lige nu.
·      Tag en ny dyb indånding og fokuser nu på en god ting i din tilværelse.
·      Tag en ny dyb indånding, mens du ser for dig din næste aktivitet foregå let og gnidningsløst.
·      Åbn øjnene i gang og mærk hvordan du igen er fokuseret på øjeblikket. Øvelsen kan laves mange gange dagligt, hver gang du ønsker at vende tilbage til øjeblikket.

Flere øvelser og en mere uddybende beskrivelse af, hvorfor det er vigtigt, at vi anerkender os selv, kan findes i min gratis e-bog ”Lev livet – start i dag”. Meld dig til mit nyhedsbrev i dag og download e-bogen gratis (Klik her).

Rigtig god fornøjelse

Lotte Vesterli
Ergoterapeut, Coach, RIM-facilitator
www.vesterli-coaching.dk


Nyhedsbrev juli 2013

Tag et valg og opnå dine mål

 Lærer-lockouten i april påvirkede min datter, som lige har afsluttet 9 klasse, en del. Det har været interessant og spændende at følge udviklingen fra skolen startede igen og igennem eksamen, en tid hvor jeg oplevede min datter udnytte de principper, jeg jævnligt skriver om i disse nyhedsbreve.

Som mor til teenagere er det ikke altid lige nemt at give sin viden videre. Det er derfor dobbelt dejligt at se de ting, jeg underviser i, blive udnyttet i praksis.

Dette nyhedsbrev omhandler hvad klassen, og specielt min datter Maria, gjorde for at opnå et godt eksamensresultat. En viden som kan udnyttes både i andre situationer hvor opgaver skal løses og mål skal nås – uanset art og størrelse. Det er et godt praktisk eksempel på Jack Canfields succes-principper, og grunden til at jeg har valgt at skrive om det i dette nyhedsbrev.

Lockouten fyldte meget hos både elever, lærere og forældre – måske også hos jer? For min datter og hendes klassekammerater blev det efterhånden sværere og sværere at koncentrere sig om forberedelser og lektielæsning, da det lige til det sidste var uvist, om eksamen blev aktuel.

Da lockouten var overstået den 29. april kom der gang i  aktiviteterne. De skriftlige eksamener blev udskudt og eleverne blev kun undervist i eksamensfagene. Det blev en intensiv studie-tid, men samtidig en periode hvor elverne kunne få et større overblik over fagene p.g.a. den koncentrerede undervisning.

Eleverne havde på dette tidspunkt et valg. Med 5 uger til sidste skoledag, inklusiv den skriftlige eksamen, kunne de opgive på forhånd eller vælge at tage 100 procent ansvar og gøre deres bedste. At tage 100 procent ansvar er det første og vigtigste af alle succes principperne, for tager vi ikke selv ansvaret, er det nemt at komme med undskyldninger for ikke at få tingene gjort. Alle elever valgte at tage udfordringen op! Dette valg bevirkede at ingen elever i de 3 klasser fik under 04 til en eksamen, et resultat der ikke har været set de sidste mange år på skolen.

For min datters tilfælde blev der sat mål og der blev lavet en plan for, hvad der skulle nås til hvornår. Fokus på målet, planlægning og daglige tiltag blev strategien for et godt resultat.

At spørge, når man har brug for eller at ønsker at opnå en ting, er et andet godt princip. I denne eksamen situation kunne jeg se, hvordan alle de unge mennesker var gode til at søge hjælp hos hinanden, spørge når der var noget de havde svært ved at forstå – og dejligt at se hvordan hjælpen blev givet med glæde. Det resulterede i mange små studiegrupper på kryds og tværs af klasserne, hvor de lærte af hinanden.

Maria udnyttede visualiserings-teknikkerne til at se det ønskede resultat. Aftenen før eksamen blev også selve eksamenssituationen  gennemgået i tankerne og hun satte sig til sidst en høj intention men holdt en lav tilknytning. Hun var bevist om, at hun havde forberedt sig bedst muligt, men samtidig vidende om at vi aldrig selv er herrer over, hvad der kommer til præcist at ske i den enkelte situation. Dette er tankegangen bag ”Høj intention – lav tilknytning”.

Resultatet var en pige som formåede at sove natten før eksamen. Selvom hun havde sommerfugle i maven inden eksamen, formåede hun samtidig at virke afslappet og klare sig godt.

Nu er det din tur til at udnytte principperne. Har du et mål du skal opnå? En ferie der stadig skal planlægges? En fest der skal afholdes? Selv har jeg lige afholdt 18 års fødselsdag for sønnen og er midt i at planlægge sommerferien, der starter om nogle uger. Ved at omsætte disse ting til ’mål’ oplever jeg, at det er lettere at arbejde hen imod dem, da ting bliver mere konkrete. Dine mål er sikkert anderledes end mine. Hvilket mål arbejder du hen i mod? HUSK – et godt mål er et mål der er vigtigt for dig!

Uanset hvilket mål du har, så kan du udnytte nedenstående principper.

  • Sæt et klart, præcist mål over det, du ønsker at opnå og læg derefter en plan for hvilke delmål, der skal være opnået hvornår
  • Tag 100 procent ansvar for at opnå det givne mål. På denne måde er du mere tilbøjelig til løbende at arbejde på at opnå det aktuelle mål
  • Lav hver dag en eller flere ting mod at opnå dit mål. Ved hver dag at arbejde hen i mod målet, er der større chance for succes
  • Visualiser hvordan det ønskede resultat er. Se målet for dig som om det allerede er opnået, føl allerede nu det du vil føle når målet er opnået. Visualisering af det endelige resultat åbner samtidig op for ny inspiration til en ny og måske nemmere måde, at opnå det ønskede resultat.
  • Spørg andre, hvis du har brug for hjælp. Dette kan eks. være til at opnå bedre forståelse over et givet problem, hjælp til løsning af enkeltopgaver o.s.v.
  • Hav en høj intention om at nå dit mål, men en lav tilknytning. Ting kan komme i vejen, som du ikke er herre over og derfor kan forsinke opnåelsen af målet. Nogle gange kan det være noget så simpelt, som at være syg et par dage, eller vedkommende, der skal hjælpe med X, først kan efter den dato, man selv havde sat.

Du kan læse mere om at sætte mål og opnå dine mål i mine nyhedsbreve fra årsskiftet og februar måned.

Skriv meget gerne på min Vesterli Coaching side på Facebook om dine erfaringer med at sætte mål og hvad du har gjort for at opnå dine mål. Eller skriv om hvilke udfordringer du har. Du er altid velkommen til at sende spørgsmål til mig, som jeg vil svare på enten direkte eller via et nyhedsbrev, så flere har glæde af svaret. Dette er selvfølgelig altid anonymt.

Jeg ønsker jer alle sammen en rigtig god sommer

Lotte

Nyhedsbrev juni 2013

At føle øjeblikket

Solen skinner, sommeren er over os, og det er på denne tid af året, vi tager ned i parken eller ud til stranden.

Når solen skinner og vejret er herligt, skal vi nyde øjeblikket. Være til stede og føle den livgivende energi. Det gælder om at kunne give slip på vores frustrationer og problemer.

Forestil dig, at du lægger problemer, frustrationer m.m. til side, lægger dem i et skab, lukker døren og nyder øjeblikket.

Det er selvfølgelig ikke muligt at lukke problemerne inde i et skab! Men det er muligt at acceptere de tanker, du har i øjeblikket og bare være i nuet. Det øjeblik du accepterer dine tanker og følelser, bliver du i stand til at slappe mere af. Det betyder ikke, at tankerne forsvinder, men at de fylder mindre og bliver nemmere at forholde sig til, når og hvis det bliver nødvendigt.

Også i hverdagen er det godt at acceptere vores tanker og følelser løbende. Hermed bliver det nemmere at koncentrere sig om den enkelte ting. At tage én udfordring af gangen og bearbejde denne.

Brug et par minutter flere gange om dagen og mærk øjeblikket.

  • Sid afslappet med begge fødder på jorden og armene i skødet. Luk øjnene hvis dette føles i orden.
  • Tag en dyb indånding og pust langsomt ud. Gentag dette 3 gange.
  • Mærk hvordan dine fødder er støttet af overfladen, hvordan du hviler i stolen og dine arme der hviler afslappede i skøddet.  Mærk dine skuldre slappe fuldstændig af.
  • Mærk efter inde i dig selv, føl hvordan du har det, hvilke ting der rører sig lige nu.
  • Acceptér dine tanker, indre og ydre spændinger og slap af.
  • Sid afslappet et par minutter og bare mærk dig selv.
  • Se dagen eller den næste aktivitet forløbe let og gnidningsløst. Se dig selv koncentrere dig om opgaven, føl letheden og glæden.
  • Kom langsomt til bage til nuet og mærk, hvordan du nu slapper mere af i hele din krop.

Metoden er ideel at benytte morgen og aften samt i løbet af dagen, når du skifter aktivitet. Ved at afslutte med at forestille dig den næste aktivitet forløbe let og gnidningsløst, øger du energien og koncentrationen til den næste opgave.

Prøv metoden i løbet af den næste måned og se hvordan den kan ændre dit liv.

Skriv gerne dine oplevelser på min Facebook side – så har du mulighed for at inspirere andre.

Hilsen

Lotte

 

Nyhedsbrev maj 2013

Livet uden grænser

For et par uger siden var jeg til foredrag med en af verdenens mest inspirerende mennesker, nemlig Nick Vujicic fra Australien.

Nick var som barn dybt deprimeret og forsøgte selvmord – for hvad havde han at give verdenen? I dag er han gift og har et barn der i skrivende stund er 10 uger gammel. Han rejser verden rundt, er i gang med sin 3. bog og har medvirket i kortfilmen ”The Butterfly Circus” som kan ses gratis på YouTube.

Nick er født ude arme og ben, men er i dag en lykkelig og eventyrlysten mand. Nick gav i Farum Arena sit budskab på, hvordan man opnår et tilfredsstillende, lykkeligt liv. Dette budskab vil jeg i denne artikel videregive til jer.

Nicks budskab er, at vi først of fremmest skal acceptere de udfordringer vi kommer ud for. Vi skal forholde os til dem det bedste vi kan og tage de skridt der skal til for at komme videre. Tager vi ikke udfordringerne op, men gemmer os væk – lader stå til fordi vi lader vores angst stå i vejen – er det som at plante et frø og lade det vokse, lader det blive til et træ som det bliver sværere og sværere at fjerne.

Vi skal have en grundlæggende holdning af taknemmelighed, uanset hvor vi er i dag. Vi ved nemlig ikke hvad vi har, før det er væk. Nick fortæller historien om dengang han lå i sengen i 3 uger pga. en skadet fod. Nu hvor Nick ingenting kunne, gik det op for ham hvor meget han normalt kunne, ting som han normalt ikke regnede for noget. Dette gav Nick indsigten til at begynde at være taknemmelig for de ting han kan og poienterer: Husk altid på at livet er en gave!

Nicks tip til at holde fokus på at være taknemmelig, er at have en dagbog, hvori man hver dag skriver mindst 3 ting som man er taknemmelig for. Det kan være ting som at være taknemmelig for fuglen i fuglekuglen, at det var tørvejr mens man var ude, for familie og venner, men ikke mindst at være taknemmelig for de ting vi kan. Jo mere vi har fokus på de ting vi har – jo flere gode ting bliver vi opmærksomme på at vi har.

Vi kan ofte gøre mere end vi tror – Nicks opgave som barn var at støvsuge hjemmet! Hvordan kan man det uden arme og ben? Nick løste opgaven ved at holde støvsugerrøret med hagen og på denne måde både støvsuge og trække støvsugeren rundt. Giv ikke op på forhånd men tag udfordringen op og lav de ting som du ønsker dig.

Vores svagheder står måske ikke til at ændre, men det ændre ikke på vore indre jeg og vores grundlæggende værdier. Det største i livet er ikke ting, men viden om at vi lever vores liv på en sådan måde, at vi får opfyldt vores indre ønsker. Derfor tag dig tid til at lære at blive den person du ønsker at blive!

Din stolthed vil dræbe dig mere end noget andet, siger Nick. Alle har brug for hjælp, og alle kan hjælpe – også selvom det blot er med et lyttende øre. Ud over praktisk hjælp, har vi alle behov for at blive lyttet til, for at få mulighed for at vende problemløsninger med andre eller bare sige vores tanker åbent.

Livet er ikke kompliceret – der er gode ting og dårlige ting der sker for os løbende. Det bedste vi kan, er at accepterer det der sker så godt vi kan og herfra forholde os til den givne situation og løse problemet. Vi skal ikke lade udfordringerne slå os tilbage.

Nick lægger stor vægt på at udfordringer er lig med muligheder  Nick startede sin karrierer som taler allerede i gymnasium alderen. Han kom med i en ”tale gruppe” og fandt ud af at han kunne fange tilhørerne med sine historier. Da han valgte at tage ud og tale til andre, ringede han 52 gange inden han fik sin første tale i en skole – Undervejs blev han bedre og bedre til at forklare sig, til at leverer sit budskab. Efter sin første tale, begyndte han langsomt at komme mere ud og fik efterhånden etableret sin karriere.

Livets ABC er et andet af Nicks koncepter. Det går i alt sin enkelthed up på følgende 3 ting.

A Sandheden om dine indre værdier.

  • For at kunne sætte klare opnåelige mål, er det vigtigt at vi kender vores indre værdier, hvad det er som det er vigtigt for os at have for at vi føler os godt tilfredse med livet?

B Sandheden om dit livs formål, din indre drivkraft.

  • Du skal kende din indre drivkraft – dit formål med livet. Det formål der får dig til at føle dig i live og inspireret.

C Sandheden om din destination.

  • At kende din destination, det du ønsker at opnå er den 3. Vigtige ingrediens for et vigtigt liv. Der er forskellige måder at afklare dit livs ABC, metoder som jeg vil komme ind på over de næste par måneder. Du kan også læse mere om at sætte mål i mit nyhedsbrev omkring årsskiftet.

Når du sætter mål og arbejder på at opnå dem, så tænk på Nicks visdomsord:

  • Drøm stort og giv aldrig op.
  • Tag en dag af gangen
  • Undgå at drømme forud, men tag en bid af gangen. Når vi tager små skridt dagligt i den rigtige retning, nemlig hen i mod vores mål, når vi til sidst målet.

Nick afslutter med følgende 3 ting:

  • Du skal ikke påtage dig for meget, så ender du let med at blive stresset, men hold dig inden for de rammer du kan magte.
  • Vi vil ikke føle os fuldendt før vi indser at livet handler ikke om os men om at gøre noget for andre.
  • Sidst men ikke mindst ”Tro på dig selv!”

Dette var i hovedtræk Nicks ord til os i Farum Arena. Jeg ønsker for jer at I har fået øje på nye muligheder og er klar til at tage det næste skridt. For mere inspiration kan jeg klart anbefale at i ser filmen ”The Butterfly Circus”, den varer ca. 20 min. Søger I på Nick Vujicic på YouTube eller Google, kommer der mange hits op og små korte film til inspiration.

Lotte

 

Nyhedsbrev april 2013

Klar til foråret

Foråret lader vente på sig i år. Stadig ligger der sne udenfor, men som vi kommer ind i april, melder vejrudsigten om varmere dage – selvom det stadig står på nattefrost. Mon ikke den sidste sne snart smelter?

Forårsrengøring har været et begreb siden gammel tid. Læser man de gamle bøger, kan man se at madrasserne blev vendt, alle skabe og skuffer tømt – rengjort og sorteret – i det hele taget blev der gjort hovedrent alle vegne. Dengang havde de fleste ikke så mange, ting som vi har i dag så opgaven var nemmere at overskue.

I dag er det nok de færreste der har tid eller overskud til den helt store hovedrengøring, selvom der ikke er tvivl om, at det er et sundt princip. Det, der er muligt for de fleste, er at se på hjemmet som helhed. Hvor trænger der mest? I stedet for overfladisk at tage det hele, er det en bedre ide at komme helt i bund med et enkelt område.

Vores ubevidste hjerne ved – når rodet gemmer sig i skuffer og skabe, når vi har ting liggende som måske er gået i stykker eller vi bare ikke syntes om mere. Dette tager ubevidst energi og vores selvværd daler.

En af mine klienter skiftede for nyligt sit gamle faldefærdige klædeskab ud med et nyt fra Ikea – samtidig sorterede hun sit tøj. Resultatet blev at hun har fået meget mere energi, ny inspiration og et øget fokus. Samtidig har hun fået øjnene op for vigtigheden af at ordne sine ting. Det næste mål er, at hun vil gå i gang med at sætte sit kontor i stand – få ryddet op og gjort det mere indbydende.

Ordner vi en ting skifter energien i kroppen, vi får mere energi, øget fokus og ny inspiration. Sætter vi os for hver måned at få ordnet et skab, en skuffe eller et helt rum, øger vi gradvist energien, bliver mere fokuseret og værdsætter os selv og vores omgivelser mere.

Uanset hvor lidt eller meget rod du har, er det en god ide at gennemgå sine ting. Vi samler nemlig løbende nye ting, og andet bruger vi ikke længere.

Når man går i gang er der enkelte ting der kan gøre arbejdsprocessen lettere.

  • Hav 3 beholdere klar:
    • En til affald
    • En til genbrug
    • En til ting der hører til andre steder i hjemmet. Nu kan du vente med at lægge disse ting på plads til du er helt færdig med den nuværende opgave.
    • Stil dig selv følgende spørgsmål:
      • ”Hvis alle mine ting forsvandt i dag hvad ville jeg så genanskaffe mig?”
      • ”Hvis jeg stod for at skulle evakuere mit hus og kun kunne tage en kuffert med mig – hvad ville jeg så tage med?” (I denne katagori kommer som regel fotoalbum og andre vigtige minder, der ikke lige kan genanskaffes).
      • Udnyt 80/20 princippet. Vi bruger 20 procent af vores ting 80 procent af tiden. Er der nogle af de ting vi bruger – måske en gang om året – som kan erstattes af en ting vi brugere oftere?
      • Anskaf en nostalgi kasse. I denne kasse kan man opbevare minder som man ikke har lyst til at smide ud, men som heller ikke står fremme. Vores nostalgi kasse kigger vi igennem en gang i mellem – typisk en gang om året. Vi snakker om minderne, ting fra vores ungdom, fra ferier m.m. – og lader de ting som ikke længere vækker minder gå videre.

For mange år siden, da vi vendte hjem efter at have boet en årrække i Tyskland, kunne jeg ikke få et arbejde. Arbejdsløsheden var stor indenfor mit område og jeg havde været udenfor arbejdsmarkedet i 5 år. Jeg læste en artikel om at rydde op og specielt – at hvis man ryddede op på loftet, åbnede man op for nye muligheder. Vi tilbragte en weekend på loftet, ryddede op i alle de ting, vi havde sat der op, den gang vi rejste – smed ¾ ud (vi havde ikke savnet det i 6 år!) og satte resten, så det var nemt at komme til. Ugen efter fik jeg et arbejde!

Når du begynder at rydde op, uanset om du vælger en skuffe, et skab, et rum eller hele dit hjem. Hvilke oplevelser venter på dig? Har du opnået ny energi? Fået mere inspiration? Øget fokus? – Skriv det du oplever på min facebook side http://www.facebook.com/VesterliCoaching og giv inspiration til andre om at komme videre med deres liv.

Lotte

Nyhedsbrev marts 2013

Nå mere med opgavelister.

Der er mange ting at nå på en dag og kun så meget tid at give væk af. Når vi gerne vil nå det hele, kan det være svært at opnå en god balance i tilværelsen. Det er derfor vigtigt, at vi ser på de ting, vi laver i hverdagen. At vi prioriterer opgaverne og overvejer hvilke, der er de mest vigtige.

Her gælder det ikke kun om at se på pligtopgaverne – betaling af regninger, passe hjemmet, den fysiske arbejdsplads osv. Det gælder også om at kigge på ting som at have kvalitets tid sammen med familie og venner eller den gåtur, der er vigtig for fysikken og humøret.

Hvad er dine vigtigste prioriteter for dig? Altså udover de rent praktiske ting som at få betalt regninger til tiden eller overholde en lægeaftale. Hvilke ting er også vigtige i dit liv? Når vi foretager os ting, som vi holder af, opnår vi mental energi og øget livsglæde. Samtidig er det typisk ting, som kommer nemt til os og vi opnår et øget selvværd.

Står du i dag i den situation, at du kun syntes, du når at lave de rent ”praktiske ting” og der ikke er plads til andet? Så prøv i en periode at have fokus på hvilke aktiviteter, der giver dig mest glæde at udføre. Det kan være du tænker ”bare jeg havde tid til at…”. Skriv løbende ned og efter et par uger kan du kigge listen igennem og se hvilke ændringer du bør overveje.
Når det kommer til at prioriterer sine opgaver benytter jeg ofte Brian Tracy’s ABCDE system. Han beskriver det nærmere i sin sjove bog ”Slug Frøen”, som absolut kan anbefales, hvis du ønsker at vide mere om emnet. I ABCDE systemet prioriterer man sine opgaver efter vigtighed, konsekvenserne for dig eller din familie/venner og opnåede fordele.

A opgaverne er de opgaver, der giver dig de største fordele at opnå eller som har en direkte konsekvens, hvis du ikke får dem gjort – f.eks. at betale den tidligere nævnte regning. De er ofte tidsafhængige, hvilket bevirker, at du kan have glæde af at sætte dem på din kalender.

Husk også at prioritere enkelte aktiviteter ind, som giver dig energi og hjælper dig til at klare dagligdagens mindre sjove opgaver.

B opgaverne kan have negativ betydning for andre eller dig selv, hvis du ikke får dem gjort. De er ikke tidsafhængige

C opgaverne er luksus opgaver. Det er dem som man gerne vil have gjort, hvis man har tid, men som  ikke er vigtige i den store sammenhæng.

D opgaver er dem, det ikke er vigtigt, at du foretager dig. Opgaverne her kan uddelegeres til andre, så du har bedre tid til de øverste opgaver på listen.

E opgaver er dem, som en gang virkede vigtige, men som du har udskudt så mange gange, at de ikke længere er væsentlige. Se på disse opgaver og overvej om du ikke bare kan slette dem fra opgavelisten.

Arbejd med ABCDE listen ud fra dine ugentlige og daglige aktiviteter. En god ide er det at sætte en fast dag af til planlægning af den kommende uge – mange sætter en time af søndag til dette. Du arbejder ud fra metoden på følgende måde:

  1. Se på hvad du skal have gjort den følgende uge. Skriv alle dine opgaver ned. Nu kigger du på hver enkelt opgave og sætter et ABCDE ved samt evt. en dato. Husk samtidig at tænke over, hvor aktuelt det er, at du selv løser de enkelte opgaver, og hvor vigtige de er for dig i dag.
  2. Efter denne første prioritering, tager du alle A opgaverne og opdeler i A1 (den vigtigste opgave), A2 (næst vigtigst), osv.…   Skriv samtidig det tidsforbrug ned, som du regner med at opgaven tager. Eks. A1 Betale regninger online, i alt 1 time. Fortsæt med B opgaverne.
  3. Kig nu i din kalender. Er der aktiviteter som møder, lægebesøg og andet som påvirker din planlægning? Hvor meget du vil være i stand til de pågældende dage? Husk også at tænke dit energi niveau ind. Har du haft en hård dag om tirsdagen, skal du nok ikke lægge en energikrævende opgave ind onsdag.
  4. Sæt tid af i din kalender til 1 – 2 energigivende aktiviteter.
  5. Til sidst kan du vælge mellem at lægge alle A opgaverne ind i kalenderen i prioriteret rækkefølge. Dette er specielt en god idé når det drejer sig om opgaver, der skal være færdige på et bestemt tidspunkt. Du kan også sætte tid af i kalenderen til at arbejde med opgavelisten, og herefter arbejde med listen i rækkefølge.

For mange betyder det at skrive opgaverne ned, at der opnås et bedre overblik. Samtidig bliver man bevidst om vigtigheden af de enkelte opgaver og kan bedre prioritere.

Ved at løse de vigtigste, og måske sværeste, opgaver først, frigives der energi. Dette sker, fordi vi ubevidst udemærket ved, at disse opgaver venter og bare skal løses. Men hvis vi udskyder dem løbende og først løser dem, når vi er trætte og ikke har overskuddet, tager de ofte længere tid end nødvendigt. Når vi løser denne type opgaver først, oplever vi ofte en lettelse og kan bedre komme ind i den gode ”flow”-tilstand, hvor vi er effektive og har det godt.

Nu er det din tur til at gå i gang med at få skrevet dine opgaver ned, prioritere dem efter ABCDE metoden og få frigivet noget energi, ved at løse opgaverne i rækkefølge.

Lotte

 

Nyhedsbrev Feb. 2013

Hold fast på dit mål

Det er blevet februar og selvom det på papiret er en kort måned, virker det som om der stadig er langt til foråret. Det er stadig mørkt, koldt og råt, specielt nu hvor sneen er smeltet og ikke længere lyser op i mørket.

Det er også i februar hvor mange oplever, at det er hårdest at holde fast ved sit mål.

Når det begynder at blive svært, kan du benytte dig af gennemprøvede teknikker til at holde fast. En af de ting der oftest virker, er at udnytte forskellige former for alliancer. Og der er mange former at vælge imellem. Sikkert også en du kan bruge, hvis du ønsker støtte til at opnå dit mål.

Nedenfor nævner jeg forskellige muligheder, nogle er gratis og andre koster penge.

  • Accountability partner (mangler et godt dansk ord). Ideen her er at finde en partner, som man kontakter hver morgen 5-7 dage om ugen. Hver dag laver man aftaler om hvad man vil fokusere på den dag. Opringningen varer ca. 5 min. hvor man fortæller, om man har nået gårdagens aftaler og hvad man vil gøre den dag for at opnå sit mål.
  • Ide-udvekslings-grupper. Her finder du sammen med en mindre gruppe af 5-7 personer som mødes en gang hver 14 dag. Ved disse møder kommer alle op med en udfordring de har. Efterfølgende giver de andre ideer til, hvordan man kan komme videre. Det er imponerende, hvor mange ideer man typisk får, selv på mere ”vage” udfordringer, som at ”jeg mangler motivation, jeg har svært ved at komme i gang”. Til slut vælges en af de nævnte ideer, som man vil arbejde med inden næste møde.
  • Træne flere sammen. Er I to eller flere der træner sammen, er det nemmere at holde fast i træningen – for Lotte venter jo! Eksempler på dette kan være løbegrupper eller mødes i træningscenteret. Begrebet kan udvides til andre typer mål.
  • Melde sig ind i en klub. Det kan være motionsklubber, klubber som Vægtvogterne, m.fl. At melde sig ind i en klub, kan være en god ide, endnu bedre er det at være 2 eller flere personer der aftaler at mødes.
  • Benytte en coach. Har du et større mål, men har svært ved at opnå det selvstændigt, kan du arbejde sammen med en coach. Coachen hjælper dig med at holde fast i målet og finde på nye muligheder. Nogen Coaches kan også hjælpe dig med at komme af med de indre blokeringer, du måtte have, måske fra tidligere forsøg.
  • Udnytte de sociale medier. Du kan benytte Facebook og skrive dit mål der. Ved at offentlig gøre sit mål, opnår man et større incitament for at nå det.

Når du arbejder hen i mod dit mål, så husk denne grundtanke.  Det er vigtigere dagligt at tage et lille skridt mod at opnå sit mål, end at tage for store skridt, så man mister overblikket og opgiver.

Hvis dit mål er stort: Bryd det ned i delmål, arbejd mod disse mål, opnå dem og fejre din sejr, før du tager fat i næste delmål.

Du kan høre meget mere om at opnå dit mål, i mit teleseminar ”Opnå dit mål  – fast hold dit fokus”. Linket til at downloade filerne har du tidligere modtaget. Du har stadig mulighed for at høre dette seminar gratis en tid endnu. Er du ikke tilmeldt mit nyhedsbrev kan du tilmelde dig via min hjemmeside ”www.vesterli-coaching.dk”. Herefter vil du få tilsendt linkene, til at kunne downloade filerne.
God fornøjelse med at opnå dine mål

Lotte

 

Nyhedsbrev årsskiftet 2012/ 2013

2013 – tid til at sætte nye mål?

Nu ringer klokkerne snart for det nye år. Når klokken slår midnatsslaget, er det en tradition for mange at lave nytårsfortsætter – at sætte et eller flere mål for det nye år.

Inden man når til nytårsaften, er det godt at afrunde det gamle år med at tænke over hvordan året er gået og hvad du har opnået af gode ting. Tænk på hvordan vores Dronning opsummerer sit år i sin årlige nytårstale.

Her følger et par spørgsmål til inspiration;

  • Hvilke ferier, weekendture, udflugter har du foretaget sig alene eller sammen med familie og venner.
  • Hvad nyt har du lavet i dette år? Har du ændret vaner, udseende, forkælet dig selv  med en gang massage? Prøvet noget nyt? Fået nye venner?
  • Har du fået ny inspiration gennem bøger har du læst? Film har du set?
  • Har du hjulpet andre?
  • Hvilke mål har du opnået?

Tænk nu over hvordan du ønsker at 2013 bliver, og spørg dig selv ”Hvilke ting skal der ske for mig, for at 2013 har været et godt år?”

Skriv ned hvad du ønsker at opnå inden for disse områder;

  • Helbredsmæssigt (f.eks. tabe 5 kg, løbe 5 km, …)
  • Personligt (f.eks. kurser, personlig udvikling, oplevelser, …)
  • Professionelt (f.eks. arbejde (også frivilligt), efter- og videreuddannelse, kurser)
  • Relationer (Familie, venner, ….)
  • Ferie

Ud fra det du har skrevet, kan du nu sætte mål for 2013. Sæt gerne 1 mål for hvert område. Sætter du flere mål så prioriter dem og start med det, der har højest prioritet. Når du har sat et mål så luk øjnene og spørg dig selv ”ønsker jeg fuldt og helt at opnå dette mål?” Lyt til dit indre svar, hvis det er et nej, så prøv at omformulerer målet, eller lav et helt nyt. Forsøg har vist, at jo mere vi ønsker at få opfyldt et mål, jo større chance er der, for at målet nås.

Et godt, velformuleret mål er specifikt, , målbart,  relevant, tidsbestemt og opnåeligt for den enkelte. Læs målet igennem og sikre dig at du har fået præciseret målet korrekt. Et præcist mål kan være ”Den 15 maj 2013 kl. 12.00, vil jeg have tabt mig 5 kg”. Dette mål er specifikt (5 kg), Målbart (5 kg pr 15 maj), Relevant (jeg ønsker tabe de ekstra kg, jeg har taget på denne vinter),

Tidsbestemt (15. Maj kl. 12.00), opnåeligt (1,1 kg om måneden er absolut opnåeligt).

Mange der laver et nytårsfortsæt, glemmer eller opgiver efter et par uger. Hvis du skriver dit/dine mål ned og deler dem med andre, øger du chancen for at opnå dit mål med mindst 50%.

For at hjælpe dig med at opnå dine mål for 2013 afholder jeg et gratis teleseminar ”Opnå dine mål – fasthold dit fokus” der starter torsdag den 10. januar 2013. Meld dig til mit nyhedsbrev på www.vesterli-coaching.dk, så får du tilsendt yderligere information inden start.

Send meget gerne dette nyhedsbrev videre til andre, du mener kan have glæde af det.

Jeg ønsker jer alle et

Rigtig godt nytår

Lotte

Nyhedsbrev december 2012

December, den travle måned eller?

December står for mange som ”den travle måned”. Vi vil gerne det hele – være den afslappede mor, der bager med børnene, finde på specielle julegaver, pynte flot op, skrive julekort, nå i Tivoli mens de har juleåbent – for ikke at tale om alle de ekstra arrangementer, der foregår. Listen kan syntes uendelig og pludselig forsvinder hyggen og bliver til stres.

Men december måned er rar. Ved at fokusere på det vigtigste og planlægge sin tid kan julemåneden med enkle tiltag blive rigtig hyggelig.

Første skridt er at lave en liste over alle de ting, som hører din jul til. Her er det vigtig at tage sig tid og få alle ting med – også de små, der ikke tager lang tid.  Husk at kigge på det samlede billede, for de små ting bliver nemt til mange og tager derfor hurtigt en del energi. Kig helst listen igennem med en partner eller god ven, så du er sikker på, at alt kommer med.

Når listen er færdig, skal den prioriteres. Det kræver, at man kigger ind i sig selv og hele tiden er opmærksom på, hvad der er vigtigst.

  • Først laves en grovsortering: Er der nogle opgaver, der helt kan fjernes eller uddelegeres?
  • Herefter skal der prioriteres. En enkel måde at prioritere på, er at give hver ting et nummer fra 1 – 5. 1 gives til de mest nødvendige opgaver, mens 5 til de ting, som måske nok er hyggelige, men i sidste ende nemt kan undværes.
  • Tænk over hvor lang tid hver enkelt opgave forventes at tage, og skriv tiden ned. Et fif her er først at gange med 1½ , da de fleste (inklusiv mig selv!) ofte tror, at tingene tager kortere tid, end de gør i praksis.
  • Start nu med at kigge på ”1’erne” og planlæg, hvornår de skal laves. Husk at føre dem ind i kalenderen, så du fastholder det gode overblik. Herefter kigges på nummer 2 og så fremdeles, til hele listen er gennemgået.

Ideer at tænke på, når listen prioriteres:

  • Gaver: Bed om ønskesedler i god tid og bestil så mange gaver som muligt online. De få der måtte være tilbage bliver nemmere at overskue og planlægge ind i hverdagen.
  • Småkager: For nogle mennesker hører det til med hjemmebagte småkager. Men skal de alle være hjemmebagte? Hos os skal der bages ”Brittas lyse pebernødder”. De hører til vores jul og ikke kan købes i handlen. Dejen trilles i fællesskab med julemusik i baggrunden og vi hygger os om opgaven. Brunkager og klejner kan derimod nemt købes i supermarkedet, i en udmærket kvalitet.
  • Adventskrans: Skal kransen være hjemmebundet, eller er det helt i orden at købe en færdiglavet? En mellemting kan være, at købe en færdigbundet grankrans, som efterfølgende pyntes op med egne kogler, kugler m.m.
  • Julemiddagen: Julemiddagen giver mange et par grå hår. Men med forberedelse kan også den foregå stille og roligt med lidt planlægning; En and kan steges dagen i forvejen, parteres når den er kold og varmes i ovnen kort før den skal spises – opskriften finder du på nettet. Kartoflerne til de brunede kartofler, kan købes på glas eller koges og pilles dagen i forvejen og mange supermarkeder har en udmærket færdig sovs, som bare skal varmes.

Endnu lettere er det selvfølgelig at uddelegere de enkelte opgaver, både til juleaften og julefrokosten. Mine svigerforældre holder altid den store julefrokost og i dag tager alle en ret med – aftalt på forhånd, så der ikke kommer 3 x frikadeller. Også juleaften er i dag uddelegeret, så presset på den enkelte ikke bliver for stort.

  • Indkøb: Der er ofte mange dagligvare indkøb i julen, og her kan man vælge at benytte sig af de forskellige muligheder for at handle ind online. En mulighed som har været stærkt stigende gennem de sidste par år.

Du kan sikkert tænke på flere måder at forenkle jeres juleforberedelser på, og når du starter allerede i dag med prioritering og lægge opgaver i kalenderen, kan du se december i møde med et smil.

Jeg ønsker jer  alle en afslappet og hyggelig december

Lotte Vesterli

 

 

Nyhedsbrev Juni 2012

Jeg er lige vendt tilbage fra Californien, hvor jeg har tilbragt de sidste 14 dage med videreuddannelse hos Jack Canfield, en af USA’s førende succescoaches. Det har været 14 intensive, udbytterige dage sammen med medstuderede fra 14 forskellige lande og møde nr. 2 af 3 i et étårigt videreuddannelses forløb.

 

Sammen med Alexandro fra Italien og Ryan fra USA

 

Dagens tema: Fortæl sandheden hurtigere.

Nogle af de oplevelser og spørgsmål jeg har haft fra klienter i den sidste tid, har vist sig at handle om at få fortalt sandheden hurtigere. Dette er meget vigtigt, både i forhold til hvis man bevidst eller ubevidst fortæller en usandhed, og at få sagt sine egne behov højt og ikke bare gemme dem inde i sig selv.

“Hvide løgne”, fortielse, egentlige løgne – eller bare det ikke at komme frem med egne behov – påvirker os både fysisk og psykisk. Det er fristende at komme med fordrejninger af sandheden, så man slipper for problemer her og nu, men de langsigtede konsekvenser er store. Jo flere små og store løgne man kommer med, jo svagere bliver ens krop: Man tærer både fysisk og psykisk på sine ressourcer. Dette kan bl.a. påvises med kinesiologi, der også kaldes muskeltest. Hvis man tester sig selv, vil man opleve at ens krop reagere med svaghed, når man kommer med udtryk som “jeg hedder (indsæt et falsk navn)” og stærk, når man kommer med udtryk som “Jeg hedder (indsæt eget navn)”. Det samme vil opleves, hver gang man siger en usandhed eller bare udtrykker, at man har et godt, selvom dette ikke passer.

“Træk ikke smerten i langdrag” og “Gå ikke rundt som katten om den varme grød” er to velkendte, gamle talemåder. Allerede i vores forfædres tid har man været opmærksom på, hvad det betød ikke at tage fat i roden af problemet. De første symptomer er ofte søvnløshed, hovedpine og maveproblemer eller en øget trang til  cigaretter, alkohol eller søde sager. Hvis problemet fortsætter, kan man  senere ende med at blive stresset og/eller få en egentlig depression.

Det bedste råd der kan gives, er at tage fat i problemet med det samme. Lige her og nu kan det virke svært, men ofte vil man opleve, at lettelsen efterfølgende langt opvejer indsatsen.

Det kan være svært at komme i gang med at fortælle sandheden hurtigere, specielt hvis har gemt på ting i mange år. Måske har man endda dårlig samvittighed uden at være helt klar over hvorfor. Her kan en coach eller en sparringspartner hjælpe både til at finde frem til den oprindelige begivenhed og give den støtte, der skal til for at åbne op.

Jeg tilbyder coaching, både som enkeltsessioner og længere forløb. Kontakt mig på coaching@vesterli.dk eller 60 18 32 36 og aftal tid til en uforpligtende samtale.